branding
Besøg Faggruppen på Facebook


Nan Dahlkilds takketale
for Den blå abe-prisen 2017




Kære Kunstfaggruppe

Mange, mange tak for den fine pris, som jeg er rigtig, rigtig glad for og stolt af! Det er en helt særlig fornøjelse at få en pris af Faggruppen for Kunstbiblioteksarbejde, som jeg gennem alle årene har følt mig nært knyttet til, både som deltager i en lang række arrangementer og som arrangør af flere vandringer i byens rum. Vi har set mange spændende steder sammen, men ikke mindst har det været dejligt at ordne verdenssituationen bagefter, ofte inde i varmen efter en tur i kulde og blæst. Det er en særlig glæde at få en pris af sine fagfæller.
Jeg kan røbe, at der kommer en ny byvandring i Nordhavnen om en måneds tid, nærmere bestemt onsdag den 7. juni kl. 16 med mødested på Nordhavn Station - vi håber på godt vejr - og næste sommer en ny udstilling på Sophienholm.
Jeg er også glad for, at I nævner mine to bøger i motivationen: Biblioteket i tid og rum fra 2011 og Huse der har formet os fra 2015, og derfor har jeg lovet at uddybe baggrunden og ideerne bag de to bøger. Der jo intet en forfatter hellere vil. Derfor vil jeg også sige noget om både det, der står, og det der ikke står i bøgerne. Derefter vil jeg sige noget mere om perspektiverne for indretning og udformning af fremtidens biblioteker.
Biblioteket i tid og rum ligger i forlængelse af min Ph.D.-afhandling om Åbningen af biblioteksrummet, men jeg havde fra starten nogle ideer om, at en formidlende bog skulle kunne læses af et langt større publikum end de, der normalt læser akademiske afhandlinger. Derfor skulle den dobbeltkodes, således at der var et stort og nyt billedmateriale, som umidddelbart kunne tiltrække mange læsere, og som samtidig gav lyst til at læse videre i teksten bagefter.
Bogen skulle ikke som mange bibliotekshistorier være kongerække, men skrives med vægt på brugere, personale og steder. Hovedvægten skulle ligge på danske forhold, men i internationalt og skandinavisk perspektiv.
Og endelig skulle der ud over de kronologiske afsnit være 4 tværgående afsnit: Et om de projekter, der aldrig blev til noget – og der er faktisk ret spændende – et om udsmykning og visuel identitet – det vender jeg tilbage til - et om biblioteket uden for biblioteket – bogbusser, bogbåde, arbejdspladsbiblioteker og hele det opsøgende arbejde – og endelig et afsnit om indførelsen af nye medier, bl.a. musikken, som i tresserne var et nyt område, som fik sine egne rum med særlig indretning, der i dag er ved at forsvinde.
Så mange afsnit var der slet ikke plads til. Danmarks Biblioteksforening, som udgav bogen, regnede med en bog på 300 sider, men den var allerede kommet op på 352. Heldigvis havde den grafiske tilrettelægger og jeg færdiggjort siderne, så det ville blive for dyrt at forkorte. Derfor kom afsnittet om udsmykning og visuel identitet med, og her er der faktisk en omtale af Kunstfaggruppen som den eneste faggruppe, der er med i bogen. Jeg citerer fra side s. 309. ”Ud over selve udsmykningen er bibliotekerne efter 1964-loven i stigende omfang selv blevet udstillingssteder. Skiftende udstillinger er blevet en del af bibliotekernes visuelle identitet, og der blev oprettet flere kunstbiblioteker. Oprettelsen af en særlig Kunstfaggruppe inden for Bibliotekarforbundet i 1973 markerede ligeledes områdets betydning. Hovedinteressen var her den nye eksperimenterende kunst med bl.a. rejser til internationale udstillinger som Documenta i Kassel. I Bibliotekscentralens jubilæumsskrift B 89 skrev Helle Berndt og Jesper Dalmose om kunstbibliotekerne som de smukke stjerneskud med bøger om kunst, kunsttidsskrifter, plakater og dias (parentes: et nyt medie dengang, som jeg selv har været flittig bruger af), udstillinger af kunst og i enkelte tilfælde udlån af kunst. Som fremtidige muligheder foreslog de bl.a. en årlig biblioteksplakat, at alle biblioteker fik udformet en kunstnerisk portal, kunstbusser med udstillinger samt en kunstnerisk konsulent. Det er jo gode ideer, som stadig kan tages op. En portal blev realiseret foran Gladsaxe Bibliotek, og mange bogbusser kører rundt i landskabet med fine kunstneriske udsmykninger.
Som krønikeskriver et det spændende at beskæftige sig med biblioteksudsmykningens historie. Kapitlet har jeg kaldt Udsmykning og visuel identitet, fordi der også står noget om biblioteksplakater, farver i bibliotekerne, materialernes præsentation, fagtidsskrifternes ofte farverige forsider og bøgernes exlibris, som kan have mange kulturpolitiske symboler.
Men om selve udsmykningen: Går man tilbage til flere af de første biblioteker, er der mange former for udsmykninger: Både de store ”fine” biblioteker som Det Kongelige Bibliotek og det gamle Statsbibliotek i Århus med en krans af kloge ugler om taget og begge med mange lærdomssymboler og det lille fine udstillingsbibliotek fra 1909 med sit bevidst hjemlige og hyggelige præg.
I mellemkrigstiden opstår der nærmest en ikonoklasme i forbindelse med folkebibliotekernes institutionalisering. I en af tidens lærebøger stod der, at biblioteket var ”et sted, hvor der skal være Fred og Ro til Studier, og hvor en overdreven kunstnerisk Udsmykning af Inventar og Vægflader kun virker distraherende.” Ganske vist står der ”overdreven”, men ser man billeder af de hvide, bare vægge i samtidens biblioteker, forstår man betydningen.
En af de anderledes helte end bibliotekernes kongerække er formanden for bestyrelsen for Hjørring Bibliotek Michael Winther, som i 1925 søgte Ny Carlsbergfondet om støtte til udsmykning af biblioteket. Ansøgningen førte både til udsmykning af biblioteket i Hjørring med bl.a. freskoer af Niels Larsen Stevns, men efterfølgende også til udsmykninger af en række af tidens nye centralbiblioteker, bl.a. Thisted Bibliotek med 7 store malerier fra af Jens Søndergaard, som stadig hænger der, og som I endelig må se, hvis I kommer forbi Thisted.

Om disse malerier skrev Robert L. Hansen i en anmeldelse af biblioteket i Bogens Verden i 1938: ” … og hvad man end vil mene om Maleriers Betimelighed i Biblioteksrum, saa kan det ikke nægtes, at de søndergaardske Billeder virker meget festlige med deres rene dybe grønne og blaa Farver, og de synes fortrinligt egnede til at virke formidlende mellem gammel og ny Kunst i det store Publikums Anskuelse.” Så der var nåde for nogle udsmykninger.
I efterkrigstiden er bibliotekerne gradvist blevet mindre institutionsprægede. Bl.a. kritiserede Robert L. Hansen selv bibliotekernes præg af offentlige kontorer. En lang række spændende udsmykninger kom til som f.eks. Bjørn Nørgaards udsmykning af Gladsaxe Bibliotek eller Niels Guttormsens byskulptur i Ballerup og mange, mange flere. Bogen slutter med 7 principper for indretning af fremtidens biblioteker, som jeg vil vende tilbage til.
Danmarks Radio fik øje på bogen, og jeg var med til at tilrettelægge og optræde i en programserie på DR-K om Huse der former os, som derefter gav Danmarks Kunstbibliotek ideen til at lave en udstilling af de enestående materialer i Samlingen af Arkitekturtegninger, som blev til Huse der har formet os. Udstillingen fandt sted i 2015 i den fine sal ved Rundetårn og lever videre i bogen Huse der har formet os. Bogen handler om huse i betydningen institutioner og dermed i høj grad om skabelsen af velfærdssamfundet, hvor moderne arkitektur, demokratisering og skabelsen af den moderne velfærdsstat går op i en højere enhed. Nyborg Bibliotek fra 1939 er et fint eksempel på denne demokratisering og tænkningen omkring ”kulturen for folket”. Biblioteket er med i bogen og var også med på udstillingen med originale møbler, udformet bl.a. af Hans J. Wegner. På udstillingen var indretningen af tressernes biblioteker repræsenteret af møbler af Arne Jacobsen og Nanna Ditzel, udlånt af bibliotekerne i Rødovre og Lyngby. I øvrigt havde jeg fornøjelsen at vise Kunstfaggruppen rundt på udstillingen.

Om fremtidens biblioteker
Det er blevet meget moderne at tale om en firrumsmodel for udformningen af fremtidens biblioteker. Jeg vil hellere tale om en byrumsmodel, hvor bibliotekerne i stadig højere grad tænkes ind byens og lokalsamfundets rum og livsrytme. Biblioteksrummet har bevæget sig fra at være ”kister for bøger” til at få flere og flere funktioner. Bibliotekerne har ligesom byerne mange muligheder. De kan udformes med kvarterer, gader, hovedstrøg, sidegader, store åbne pladser, små torve, livlige steder og stille steder. Ligesom nogle dele af byen er aktive på nogle tidspunkter og lukkede på andre, kan bibliotekets forskellige dele også have forskellige åbningstider, og der er i øvrigt gjort gode erfaring med åbne biblioteker, ikke blot på landet, men også i store byer. Meget tyder på, at mennesker i fremtiden vil have mere forskellig døgnrytme. Medieudvikling og digitalisering vil også give biblioteket nye opgaver, hvor det traditionelle udlån af faste materialer bevæger sig i retning af aktiviteter, mødesteder og studier. I bogen har jeg opstillet en udviklingsmodel, hvor flere og flere funktioner kommer til. Traditionelle funktioner som bogudlån forsvinder ikke, men får ny karakter i en større helhed.
Som markering af de forskellige kvarterers betydning, spiller signaler fra farver, møblering og udsmykning en stor rolle. For det fremtidige bibliotek er det vigtigt at være et attraktivt rum: Et sted som ikke bare er ”nice to have”, men ”need to have”. 7 principper som identitet, funktion, fleksibilitet, bæredygtighed, variation, åbenhed og serendipitet kan være ledestjerner. Biblioteket skal være så attraktivt med sine udstillinger og arrangementer, at man er nødt at kigge forbi for ikke at gå glip af noget, og ambitionen skal være, at biblioteksrummet skal være så attraktivt, at det kan konkurrere med de hotteste in-steder, måske ikke som serveringssted, men som frirum. I den sammenhæng spiller den visuelle identitet i form af farver, indretning, møblering og udsmykning en vigtig rolle.
Derfor har Kunstfaggruppen en vigtig fremtid i forbindelse med udformningen af fremtidens biblioteker!
Tak for prisen!