branding
Besøg Faggruppen på Facebook


Det næste store øjeblik i historien tilhører os


DET VAR DENGANG kunstbibliotekar ved Københavns Hovedbibliotek, Jane Pedersen (chefideolog i begyndelsen af 70'erne) kastede klunset i forbindelse med en performance i slutningen af 60'erne sammen med Bjørn Nørgaard, Poul Gernes og andre folk fra Eksskolen. Lederen af Læsesalen flippede ud, fordi det viste sig at Jane Pedersen havde snuppet figenbladet, som dækkede hendes køn, fra en af læsesalens planter. Jane Pedersens og Kunstfaggruppens veje skiltes i 1976. Skilsmissen skyldtes primært politiske uoverensstemmelser; Jane Pedersen vendte Eksskolen ryggen og begyndte at agitere for rendyrket socialrealistisk kunst. Kunstfaggruppen holdt fast i, at det især gjaldt den nye eksperimenterende kunst - en linie som er toneangivende den dag i dag.

Den første studierejse
I forsommeren 1972 startede den unge bibliotekarstuderende Gustav Wieth-Knudsen 2CV'en og kørte fire af den kommende kunstfaggruppes kerne, Kathrine Høffding, Lisbeth Vestergaard, Laila Bach Sørensen og Lone Noander (i dag Mertz) ned gennem Tyskland til Kassel for at se Documenta - den dengang væsentligste udstilling af samtidig kunst i verden. Multikunstneren Joseph Beuys gjorde et eftertrykkeligt indtryk på de 5 rejsende. Så stærkt at han siden er kommet til at stå som faggruppens åndelige vejleder og inspirationskilde.

Kunst var for Beuys et aktivt instrument i omdannelsen af samfundet. Beuys var medstifter af organisationen Organisation für Direkte Demokratie durch Volksabstimmung og havde på Documenta 5, 1972 etableret sit Büro Beuys. 12 år senere ændrede Kunstfaggruppens Meddelelsesblade navn til Honningpumpen navnet på et værk af Beuys som i øvrigt er i Louisianas samling.

Mødet med Documenta blev indledningen til en lang række af uvurderlige studieture til Danmark, i Europa, i Verden - en aktivitet som er blevet umådelig populær i de seneste år. Men det blev også indledningen til en perlerække af seminarer om kunstens betydning og formidling af denne. Kunstbibliotekarerne begyndte at markere sig og afholdt i, 1972, 73 og 74 nogle centrale seminarer om Kunsten og Samfundet.

Emner og temaer var: Kunst og samfundskritik; Omverdensbevidsthed; Billedkunstens sprog; Fællesbilleder; Køn og samfund (køn og kunst); Kunstkritik; Formidling af den nutidige eksperimenterende kunst.

Underlien april 1972
AV-faggruppen for bibliotekarer, som dengang også organiserede kunstbibliotekarerne, afholdt et tredages seminar i Underlien nær Brovst, hvor Jane Pedersen levede på en gård med sine økologiske køkkenhaver. Seminaret havde 16 deltagere, hovedtemaerne var: Hvordan fungerer kunstkritikken i Danmark? Hvilken rolle spiller kunsten i vores samfund? Hvordan skal kunsten varetages af bibliotekerne? I Underlien blev kuglerne støbt. Der blev udsendt resolutioner til dagbladenes chefredaktioner og Danmarks Radio/TV: hvor man rejste en kritik af mediernes formidling af kunsten og kom med konkrete forslag til at de begyndte at formidle den eksperimenterende nutidskunst.

Kunstbibliotekerne blev en del af det kunstpolitiske landskab - og der kom gang i debatten om den nutidige kunsts betydning for samfundet og det enkelte menneske.

Bibliotekspressens redaktør Per Nyeng og Kathrine Høffding skrev en lang artikel i Bibliotek 70 (8/72, s. 172) om indholdet af diskussionerne på seminaret under den polemiske titel: Kunstbiblioteket borgerskabets pryd. - Det var lige netop det, man ikke ønskede af bibliotekernes formidling at kunst skulle være - kunsten skulle ud til folk i alle sociale klasser. Her foreslog man også en billedbus som skulle køre rundt i landets afkroge med samtidens billeder.

Eske K. Mathiesen, Kunstanmelder ved Land og Folk og tilknyttet Dansk Folkemindesamling, kommer ud af busken og skælder kunstbibliotekarerne ud for at være borgerskabets pyntedukker - så er der lagt i ovnen!Eske K. Mathiesen holder efterfølgende foredrag i forbindelse med AV-faggruppens generalforsamling på Bibliotekarforeningens årsmøde om folkekunst og bibliotek hvor han bl.a. spørger om følgende: Hvornår tager I som kunstbibliotekarer den konsekvens, som måske er den vigtigste erfaring af de sidste 10 års arbejde, at omsætte billedet til politisk handling? Hvornår begynder I at hjælpe med til, at folk får indflydelse på valget af bøger, billeder, plader, på den geografiske placering af bibliotekerne, på indretningen af dem, på ansættelse af bibliotekarer m.m.?

Vandene skilles
I 1973 bliver AV-faggruppen delt i en Kunstgruppe og en Musikgruppe. Kunstfaggruppens første bestyrelse bestod af Else Pedersen, Trine Høffding, Lisbeth Vestergaard, Lone Noander (Mertz) og Gunhild Leth Andersen.

Fællesbilleder
Eske K. Mathiesen blev inviteret til at deltage i Kunstfaggruppens efterfølgende kursus om Fællesbilleder på Kolding Højskole 20.-26. oktober 1973. Jane Pedersen, Trine Høffding og Lisbeth Vestergaard var kursusledere. I oplægget til kurset hed det: Vi vil beskæftige os med de billeder som udspringer af de dagligdags livs- og arbejdsformer. Vi vil prøve at finde frem til de billeder, som er fælleseje for mange mennesker, billeder, der er udtryk for et socialt fællesskab og for den måde, folk lever sammen på. Vi vil se billeder som et middel til at kunne gribe ændrende ind i de materielle forhold for at opnå de optimalt bedste livsforhold. Som konsekvens af diskussionerne / samtalerne om fællesbilleder afholder Kunstfaggruppen i 1974 seminaret Et lokalsamfund - en undersøgelse. Det foregår i Laila Bach Sørensens kollektiv på Lolland.

Formålet med seminaret var ikke alene at diskutere, men også at undersøge sammenhængen mellem kunst og lokalsamfund ud fra devisen at for at kunne forstå den kunst, som blev lavet, var det nødvendigt at erhverve sig en dybere indsigt i samfundet. Det var en tid hvor man gik grundigt til værks og tog kunsten alvorligt.

Kvindeudstillingen
Kunstfaggruppen var medarrangør af Kvindeudstillingen på Charlottenborg i 1975. Arbejdet med udstillingen skabte et fællesskab med de deltagende kunstnere. Flere af kvindeudstillingens deltagere har siden hen skabt sig navne inden for billedkunsten. For blot at nævne nogle: Kirsten Justesen, Kirsten Dehlholm, Jytte Rex, Ursula Reuter Christiansen m.fl. Bogen Billedet som kampmiddel som udkom i 1977 er en direkte udløber af Kvindeudstillingen.

25 år er gået - æret være Beuys, Jane Pedersen, Katrine Høffding og Ib Thorlund Nielsen. Livet er kort - kunsten er lang!

Sammentænkt af
LISBETH VESTERGAARD
ELSE PEDERSEN
GUSTAV WIETH-KNUDSEN
JESPER DALMOSE