branding
Bes√łg Faggruppen p√• Facebook


Studietur til Sorø Kunstmuseum


Torsdag den 21. marts 2013

Velkommen til Kunstfaggruppens forårstur til Sorø Kunstmuseum torsdag den 21. marts med omvisning og fokus på bygningens arkitektur, særudstilling og museets faste samling.

Mødested og tid: museumsbutikken senest kl. 14.20, omvisningen begynder 14.30. Max 20 deltagere. Tilmelding til Else Cajus senest torsdag den 14. marts.

Deltagerne sørger selv for transporten til og fra Sorø. Der går tog 2 gange i timen. Til orientering er der afgang fra København H kl. 13, hvis du stiger på her. Busforbindelse (421/422) til og fra stationen, men det anbefales at gå den smukke tur med kig til skov, Sorø Akademi og Klosterkirken (2 km).

Kunstfaggruppen betaler entréen til museet og omviser. Efter omvisningen vil der også være tid til at orientere sig på egen hånd i de fine samlinger. Museet lukker kl. 18.

Sorø Kunstmuseum fik i 2011 en ny og berømmet tilbygning, tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Samlingen spænder fra russiske ikoner, dansk guldalder til samtidskunsten. I øjeblikket vises særudstillingen GRUNDLAG. Materialitet no. 2 (jord), som præsenterer 15 internationale samtidskunstnere og deres arbejde med det mest fundamentale materiale, vi har. Læs mere om Sorø Kunstmuseum.