branding
Bes√łg Faggruppen p√• Facebook


ØRESTADEN med Nan Dahlkild


Fredag d. 7. maj 2010

Foråret er på vej og den varslede tur med Nan Dahlkild til Ørestaden nærmer sig.

Der er tilmelding efter først til mølle og senest den 1. maj til else.cajus@gmail.com

Mødested: Metrostationen DR-byen fredag d. 7. maj kl. 14.

Nan Dahlkild skriver:
"Anlægget af Ørestaden har fra starten været omgærdet af mange forskellige holdninger og synspunkter. De senere års avancerede arkitektoniske projekter omkring den automatiserede og efterhånden velfungerende metro har givet anledning til forskellige associationer fra science fiction film som Fritz Langs Metropolis til kritik af livløshed og ny betonslum.

Man kan spørge, om blandingen af vidensinstitutioner og boligområder har tiltrukket den eftertragtede kreative klasse eller blot været et alibi for økonomien bag anlæggelsen af metroen?


På turen vil vi se forskellige dele af Ørestaden med metro og til fods: Ørestad Nord med Jean Nouvels blå koncertsal, IT-Universitetet, det nye minimalistiske humanistiske fakultetsbibliotek og Tietgen Kollegiets mørkebrune cirkelrunde bygning med svævende altaner. Derefter langs "den landskabelige kanal" til de fredede naturområder og derfra med metro til Ørestadsgymnasiet, VM-bjerget og den tæt bebyggede "downtown" Ørestad City."

På gensyn fredag d. 7. maj kl. 14 fra Nan og bestyrelsen