branding
Besøg Faggruppen på Facebook


Documenta XII - Kassel 2007


En personlig øjenvidneskildring af bibliotekar Mette Marie Rude
– til daglig ansat på Berlingske Tidende
Fotos af Jesper Dalmose (1-6) og Michael Lukas Petersen (7-12)


Rejs med Kunstfaggruppen, her skinner solen altid
Det slår faktisk aldrig fejl. Og også denne gang begunstigede vejrguderne Kunstfaggruppens dage i Kassel under documenta 12 (ja, det er med lille d – spørg kuratorerne hvorfor). Godt nok startede vi i gråt og regn en tidlig torsdag morgen fra Hillerød, Holte, Lyngby eller København med Dania Rejser, hvis bus så venligt samler folk op ned gennem det nordsjællandske – og senere østsjællandske, thi i Køge har vi gode kunstvenner, som vi glæder os til at (gen)se hvert femte år.

Ydermere berigede Dania Rejser os denne gang med ældre, meget behagelig og vidende herre som guide. Senere fik Deres udsendte opsnappet, at manden da også er cand.mag. i russisk og med hang til verdenshistorie. Det kom os til gode, vi nød hans interessante og finurlige fortællinger om dette og hint – og vi giver ham også gerne en præmie for fin, blød mikrofonstemme. Rart nok, når man nu skulle udholde en hel del ”stau” på de tyske motorveje. Og han blev godt suppleret af gemytlig chauffør, der først begyndte på vittigheder under bæltestedet på hjemturen.

Gensyn med Kassel
Med en pæn forsinkelse nåede vi ved 18:30-tiden endelig Kassel, som for os faggruppemedlemmer er forbundet med kunstglæde, øl, sjov, godt selskab - i modsætning til de fleste andre mennesker, der kører lige igennem og kun standser, hvis bilen med campingvognen må give op i det stejle bjerglandskab rundt om byen.

Hurtigt check-in på fint og centralt beliggende hotel. Aldrig har vi boet så centralt. Tak for det! Og ligeså hurtigt ud på restaurant ”Henne om hjørnet”, hvor ganerne blev forkælet på bedste tyske vis med tomatsuppe og jægerschnitzel mit alles – dertil rigelige mængder af Weissbier vom Fass. Sluttelig en lille aftentur og gensyn med Friedericianum, documentas centrum. Og så træt og tidligt hjem i det knitrende sengetøj med en ’sekt’ som godnatdrink.

Værelse med udsigt
Næste dag vågnede overtegnede og room-mate, Eva Nissen fra Stadsbiblioteket i Lyngby, op i vores grande luksusværelse m/karbad til skøn, solrig sensommer i september. I nattøj og bare tæer listede vi ud på den ene af de to (!) balkoner, hvor en formidabel udsigt over byen åbenbarede sig - helt op til Herkules. Knejsende hilste han os godmorgen fra sin plads på toppen ved slottet Wilhelmshöhe oven for byen.

I Kassel er kunsten ikke gemt af vejen på museer. Hele byen er ét stort udstillingsrum. Konstant risikerer man at løbe ind i en performance eller en happening på gaden og overalt på byens torve, caféer og restauranter diskuteres der kunst. I år var der seks udstillingssteder. Foruden de faste – som var Museum Fridericianum, Neue Galerie, Documenta Halle og Wilhelmshöhe – havde man foran det gamle Orangerie midt i byen opført en 10.000 kvadrameter stor pavillon på plænen. Og så det sjette udstillingssted: Den verdensberømte restaurant elBulli på Costa Brava! Hver dag gik messens kunstneriske leder rundt og udvalgte to tilfældige og temmelig heldige besøgende. Hvorpå de blev fløjet sydpå til en middag i restauranten, der normalt har flere års ventetid på en reservation. Kunst? Døm selv ….

Vi beklager ikke at kunne bringe en sansemættet reportage derfra.

Op i det blå
Dagen startede i øvrigt med god, gammeldaws turistudflugt i bus op til Wilhelmshöhe med lokal, kvindelig guide af den kontante type, der ”sprechede” det formentlig bedste engelske, hun har lært. Her var der ikke tale om blød mikrofonstemme, nej. På Wilhelmshöhe, hvor der bl.a. hænger vidunderlige værker af Rembrandt, kunne man foruden den guddommeligt smukke natur opleve en kunsthistorisk dialog. Netop den kunsthistoriske dialog var kendetegnende for documenta 12. Kuratorerne, ægteparret Roger Buergel og Ruth Noack (bosat i Wien; han professionel udstillingsorganisator, hun kunsthistoriker), havde bygget udstillingen op omkring tre ledemotiver, formuleret som spørgsmål: ”Er vores modernitet antik? Uddannelse: Hvad skal der gøres? og Hvad er nøgent liv?” I stedet for kun at udvælge nye værker til udstillingen insisterede de på, at værker produceret i fortiden også kan være samtidskunst, når blot de stadig er vedkommende.

Således kunne førstehåndsindtrykket af documenta være lidt forvirrende. Der var jo vendt op og ned på det, der i almindelig forstand betragtes som kunstens rette sammenhænge. Værkerne indgik i globale dialoger på tværs af kunsthistoriske perioder og stilistiske retninger. Grænserne var bogstaveligt talt flydende og det hen over verdens kontinenter. Både forfriskende og foruroligende, ja.

Danmark var repræsenteret af to så forskellige billedkunstnere som Poul Gernes (1925-96) og Katya Sander (f. 1970) – som et eksempel på, hvad udvalgte kunstnere fra hele verden arbejder med. Og ikke nødvendigvis de mest kendte navne. Faktisk var der rigtig mange, man ikke kendte – og som man godt kunne tillade sig at indrømme, man ikke kendte.

Det med ’hele verden’ skulle tages ret bogstaveligt, for ved denne documenta var der talrige værker fra Afrika, Mellemøsten og Asien.

Installationer
Siden Joseph Beuys under Documenta 7 i 1982 plantede syv tusind egetræer i det centrale Kassel, er det nærmest blevet en fast tradition, at de offentlige rum og pladser i byen tages i brug til ’sociale installationer’. I år havde den thailandske kunstner Sakarin Krue-on anlagt en rismark ved Wilhelmshöhe, mens den kroatiske kunstner Sanja Ivekovic havde plantet røde valmuer overalt på Friederichsplatz overfor Museum Friedericianum. Her kan man begræde, at Kunstfaggruppen først besøgte Kassel de sidste fire dage, inden documenta lukkede. For på det afgjort smukkeste postkort, jeg hjembragte, ser denne valmuemark fuldkommen betagende og vidunderlig ud. NU var den død og borte, men på forunderlig vis stadig kraftfuld i sit visnede udtryk.

Ja, alle disse ud- og indtryk. Uden mad og drikke dur helten(e) ikke. Vi indtog blandt andet – i noget, der lignede samlet flok – et sublimt måltid på restaurant Casa Columbia, der til rørende priser serverede sydamerikanske lækkerier. Man var vel til global kunstmesse. Her var hyggeligt nok også fyldt med indfødte Kasseleren, og bagefter kunne man skylle den stærke chili ned i en af Kassels mange Biergartens. De bedste ligger med udsigt over Fulda-floden, som løber gennem hele byen. (Og tak til Anja, den brave, fordi hun organiserede det dér med regningen, pyh).

Jubiiii(læum)
Igen om lørdagen bød Herkules os godmorgen i værelse 317. Dog måtte vi starte med lidt oprydning efter nattens drinks-party. Sådan er det, når man får det største og bedste værelse. Det koster! Man er simpelthen nødt til at lægge værelse til after-math med fancy drinks i tandkrusene ved dagens slutning. Skal det være pebermyntelikør á la Vibeke Hau?, whisky som Gustav kan lide den?, cointreau på Anjas måde? eller en spidsfindig kaffe-fløde spirituosa sag á la Vibeke den anden?

Det gjorde vi nu også gerne, lagde rum til. Der var jo tale om ret prominente gæster for fleres vedkommende. En del havde nemlig Kunstfaggruppe-documenta-jubilæum på denne tur.

I den anledning forsøger vi en lille FAKTABOKS:

 

35 års jubilæum kunne fejres af Gustav Wieth-Knudsen, der i 1972 startede sin 2CV kassevogn (det var derfor, han kom med) og fyldte den med dejlige damer: Katrine Høffding, Lisbeth Vestergaard, Laila Bach Sørensen og Lone Noander (nu Mertz). Beyus var det store samlingspunkt, siger de garvede samstemmende.
Dét suppleres af legenden Jesper Dalmose, der var novice i 1982 og nu fejrede 25-års jubi.”Documenta stod i maleriske flammer dengang! Det vilde maleri slog rigtig igennem. Beyus plantede egetræer og sten. Og jeg har været til samtlige Documenta siden da”, fortæller Dalmose begejstret.
Midt imellem kan Else C. Pedersen så bryste sig af 30 års jubilæum. Hun deltog for første gang i 1976 og taler også henført om Beyus og Freie Universität.
Alle vi nybegyndere udi Documenta ønsker jubilarerne hjertelig tillykke. Selv deltog jeg for tredje gang og synes, det var godt gået. Nå, ikke ….
Jubilæumsafsnittet her kan passende slutte med, at Documenta i Kassel har fundet sted hvert fjerde eller femte år siden 1955 og regnes for at være en af verdens største og mest toneangivende fremvisninger af samtidskunst.


Zurückgehen
Nogen måtte vækkes søndag morgen inden afgang. Vi nævner ingen navne, andet end at det var repræsentanter for ungdommen – dem var der nemlig få af i det ellers stærkt midaldrende selskab. Midaldrende eller ej, flere af os havde været til global modeopvisning i Kassel-natten, en ’installation’, som del af documenta 12. Seancen var stærkt forsinket og i ventetiden dopede vi os med Mojitos.

Også Jesper Dalmose var kommet sent i seng, ”Men man lærer at vente – denne gang på dejlige negermannequiner”, erklærede han ved morgenbordet. Inden Danias bus satte kurs mod Københavnstrup og den søde guide med den bløde stemme bød på morgenmedicin og kaffe ombord. Frokosten indtog vi på et skrækkeligt industristed ved den tyske motorvej – dog udstyret med meget avancerede toiletter. Og så gik det videre hjemad med stau, stau, stau ….

Tak for en rigtig dejlig tur. Flot arrangeret!


Museumsbygningen Fridericianum - som er et af de gennemgående udstillingshuse for Documenta siden starten i 1955


Gonzalo Diaz : To come to the heart of Germany, only to read the word "art" under one´s own shadow. Skyggen tilhører Jesper Dalmose


Inis Doujak: Siegesgärten, 2007. Beet mit Pflanzen auf Stelzen, 69 Samentüten, 69 Pflanzstäbe


De 7000 blå flag gør opmærksom på at 7000 Kasselbørn lever i fattigdom


Et "skud" fra den senegalesiske designer Oumou SY som begavde os med et uforglemmeligt 3 1/2 times modeshow


Ufuldendt gruppebillede


Romuald Hazoumé: Dream, 2007. Fotografie auf Holz kaschiert. Boot aus Plastikkanistern, Glasflaschen, Korken, Kordeln, Briefen, Fotografien


Harun Farocki: Deep Play, 2007. Mehrkanal-Videoinstallation


Iole de Freitas: Ohne Titel, 2007. Edelstahl, durchsichtiges und durchscheinendes Polycarbonat


Trisha Brown: Floor of the Forest, 1970. Installation und Performance im Austellungsraum


“This is the part of the project NBP New Bases for Personality which involves ideas of participation and transformation”


Mary Kelly, Ray Barrie: Love Songs. Multi-story House, 2007


Poul Gernes: Stripe series paintings, 1965. Rekonstruktion, 2007